Hvad er Gellak Neglelak?

Gellak neglelak er en helt fantastisk neglelak. Den er super stærk, med en utrolig hård overflade. Og den kan holde sig flot i uger. Gellak er en gele, der er tynd som neglelak. Den pensles på som neglelak. Men modsat almindelig neglelak, så lufttørre den ikke. Gellak skal hærdes i en UV lampe til negle. I den hærdning sker der en kemisk reaktion, der gør neglelakken hård og stærk.

Der er grundlæggende to slags gellak neglelak

Gellak - den traditionelle til professionel brug

Den traditionelle gellak neglelak indeholder bla. akrylaten HEMA. Det er det, der giver gellak neglelakken sin utrolige styrke, glans og meget flotte overflade, der fylder sammen, når den hærdes i UV neglelampen. Gellak med HEMA er udelukkende til professionel brug.

Gellak - HEMA fri - mere allergivenlig

Denne gellak neglelak indeholder ikke HEMA. Vores er HEMA fri gellak er også fri for flere andre indholdsstoffer som: DI-HEMA, HPMA og TPO. Denne gellak er en mere allergivenlig gellak.

Er gellak neglelak farligt?

Nej. Men ved forkert brug af gellak neglelak, kan nogle risikere at få en allergisk reaktion. Hos nogle meget få, er der en risiko for en egentlig allergi mod ex. akrylaten HEMA.

Hvad er forkert brug af gellak?

At bruge produkterne forkert  betyder at bruge produkterne på huden. 

Er gellak uden HEMA mindre farligt?

Ja. Da den er fremstillet uden en række af indholdsstofferne som kan forårsage en allergisk reaktion. Den er derfor et mere allergivenligt valg end den professionelle gellak.

Allergi risiko ved brug af gellak

Alle produkter med kemikalier kan udgøre en risiko for, at kroppen ikke kan tåle det - eller at kroppen på sigt ikke kan tåle det. Hvis man ikke kan tåle et bestemt kemikalie reagerer kroppen med en allergisk reaktion. Det skal man bestemt tage alvorligt.

Hvis man får en allergisk reaktion ved brug af gellak, vil det oftest vise sig som hudirritation, rødme, hævelse eller blærer, hvor huden har været udsat for gellak. Risikoen er altså ved hudkontakt - ikke ved brug på neglen. Risikoen opstår altså på grund af forkert brug af produkter.

Kan alle få en allergisk reaktion af gellak?

Man kan sige, at nogle mennesker har en større risiko for at kunne få en allergisk reaktion, ved forkert brug af gellak. Risikoen er muligvis større, hvis der er allergi i din familie. Da problemet er hudkontakt, har mennesker der i forvejen har hudproblemer også større risiko.

Det er vigtigt at følge gellak brugsvejledningen

For at arbejde sikkert med produkter som gellak og andre gele produkter til negle, er det vigtigt at:

  • Altid læse og følge brugsvejledningen
  • Altid undgå produkter på huden.
  • Altid sørg for at hærde produkterne tilstrækkeligt i uv neglelampen.

Hvilken UV negle lampe skal jeg vælge?

Der er forskellige påstande om, at uv negle lampe og gellak skal passe sammen. Vi kan kun sige, at vores produkter hærdes med alle vores uv negle lamper. Og sikkert også andre uv lamper.

Det der er vigtigt er, at gellak neglelak hærdes længe nok, så produktet ikke er uhærdet og flydende. Hærdetiden er svær at definere helt nøjagtigt. Den skyldes nemlig flere ting:

  • Lampens effekt (Watt)
  • Om det er LED eller UV rør.
  • Antal LED dioder i lampen
  • Placeringen af dioderne
  • Lakkens farve - mængde af pigment
  • Laget tykkelse
  • Neglens placering i lampen (ex. tommelfinger)

Når det er en LED negle lampe har lampens alder ikke rigtig betydning. Men UV lamper med rør, bliver ringere med tiden og brugen.

Hærd hellere for længe end for kort tid.

billedet viser en hånd, hvor en rød neglelak er kommet ved siden af neglen og der derfor kan opstå en risiko for allergisk reaktion

Gellak neglelak skal på neglen - IKKE på huden

Risikoen for en mulig kontaktallergi - en allergisk reaktion - opstår ved hudkontakt.

Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation. De varetager næsten 90.000 personlige medlemmer og 28 medlemsorganisationer og forbrugergruppers interesser. Forbrugerrådet Tænk arbejder for, at alle forbrugere kan foretage et trygt valg. Forbrugerrådet Tænk har også undersøgt gellak.

Eksperternes gode råd om gellak

Der er ikke så meget tvivl om, at det aller bedste man kan gøre, er at undgå tilsætningsstoffer og især syntetiske tilsætningsstoffer som kemikalier.

Gellak neglelak indeholder kemikalier og derfor er gellak et produkt, der kan have risiko for at forårsage en allergisk reaktion.

Forbrugerrådet Tænk har spurgt nogle eksperter om deres bedste råd til forbrugere, der gerne vil lakere deres negle med gellak neglelak.

Kilde: Artikel, "Eksperterne advarer en ekstra gang", Katja Laukkonen Ravn, Forbrugerrådet Tænk,  https://taenk.dk/kemi/plejeprodukter-og-kosmetik/eksperter-advarer-mod-gellak-taenk-en-ekstra-gang

Sådan bør du forholde dig når du bruger gellak neglelak

Forbrugerrådet Tænk har samlet nogle gode råd hvis du gerne vil lakere neglene med gellak neglelak eller få lavet kunstige negle med gel eller akryl

Det er rigtig gode råd og derfor vil vi gerne give dem videre til dig. Rådene er gengivet uredigeret, fra artiklen "Eksperterne advarer en ekstra gang"

Hvis du gerne vil lakere neglene med gellak eller få lavet kunstige negle med gel eller akryl, så har vi samlet fire gode råd: 

  • Overvej om du kan erstatte brugen af gellak med almindelig neglelak. Her er der ikke samme risiko for allergi. 
  • Find en dygtig og professionel negletekniker, der ikke rammer huden, bruger en tilpasset UV-lampe og har udsugning, så du undgår indånding af dampe og partikler. Det mindsker din risiko for allergi. 
  • Har du gener, fx eksem, fra gellak og kunstige negle, anbefaler vi, at du indberetter det til både myndighederne og til producenten. Så kan de følge op - især hvis mange oplever det samme. 
  • Får du en allergisk reaktion, skal du straks stoppe med at lakere negle med gellak. Snak med din læge og få hjælp til at finde ud af, hvad du ikke kan tåle. 

Ønsker du stadig at bruge gellak derhjemme? Se disse seks tips: 

  • Det er meget vigtigt, at du undgår at få lakken på huden. Rammer du udenfor neglen, så gå til en professionel, eller få hjælp af en anden. 
  • Læs og følg vejledningen grundigt. Det gælder både for gellakken og for lampen.  
  • Du kan fjerne gellak med acetone. Men vær opmærksom på, at acetone kan affedte huden, og hvis du gentagne gange bruger acetone, kan det give tør og revnet hud. 
  • Undgå indånding af dampe – luft ud under brugen. 
  • Indånd ikke neglestøv. I stedet for at fjerne gellak med acetone, kan du få slebet lakken væk hos en negleteknikker eller med en elektrisk neglefil. Her skal du være opmærksom på ikke at indånde partiklerne. De er uønskede for lungerne, og der er flere eksempler på allergi fra neglestøv.  
  • Stop brugen, hvis du får udslæt eller gener på huden eller neglene. 

Hvorfor står der "kun til professionel brug" på vores produkter?

  • Det gør der, netop fordi indholdsstofferne i produkterne kan forårsage en allergisk reaktion.
  • Det gør der, fordi risikoen ved at anvende produkterne forkert, øver risikoen for, at der kan forårsages en allergisk reaktion.
  • Det gør der, fordi der er risiko for at en evt. allergisk reaktion kan blive til en permanent allergi, hvis man fortsætter med at bruge produkterne, selv om man har fået en allergisk reaktion og jo burde stoppe med brugen.
  • Det gør der, fordi professionelle har, eller bør have, bedst mulige kendskab til produkterne, så sikkerheden dermed er helt i top og risikoen så lav som muligt.

Hvem er så professionelle?

  • Personer, der udfører neglearbejde på kunder mod betaling.
  • Personer med en uddannelse, der har givet dem kendskab til relevante produkter.
  • Personer, der har gennemgået et neglekursus, hvor indholdet har været sikkerhed og korrekt anvendelse af relevante negleprodukter.
  • Personer med tilstrækkelig viden og erfaring, der gør dem i stand til at anvende negle produkterne forsvarligt, ifølge brugsvejledning, MSDS og SDS.

Hvad er det så en professionel kan?

  • Læse og forstå brugsvejledning og  sikkerhedsvejledningen
  • Påføre gellak og andre negleprodukter ifølge beskrivelse i brugsvejledning: På neglen og ikke på huden.
Produkt tilføjet ønskeliste
Product added to compare.
Vi anvender cookies. Ifølge GDPR lovgivningen oplyses og give samtykke til dette.
Med "OK" bekræfter du, at du er informeret og indforstået med, at vi anvender cookies.