Fjern gellak neglelak

Hvordan fjerner man gellak neglelak?

Fjern gellak på tre måder

Gele produkter som gellak, shellac, polygel, akryl gel og liquid buildergel holder fantastisk godt. Ofte vil du gerne fjerne gellak fordi neglen er vokset ud og udgroningen er blevet for stor. Eller måske vil du skifte neglelak farven. Det er sjældent at gele produkter falder af - af sig selv.

Der er 3 måder at fjerne gele produkter på:

  • Opløsning med remover eller acetone. Gellak, shellac og andre gele produkter er soak off produkter.
  • Med neglefil - elektrisk neglefil - kan gele slibes af.
  • Med specielle opløsnings produkter som ex. Magic Remover

Fjern gellak ved opløsning

Gele produkterne er soak off. Det betyder, at de kan opløses med remover eller acetone. Hvis en gellak eller shellac neglelak dyppes længe nok i remover eller acetone, vil produktet blive sprødt og porøst. Du kan så skrabe det af med en rosenpind eller spartel.

Remover og acetone er ikke godt for huden!

For at skåne huden mest muligt, kan du i stedet for gøre sådan her:

  1. Væd en nailpad med remover/acetone. Læg den på neglen og pak fingeren ind i staniol. Staniolen holder både nailpad på plads og den sørger for, at der slipper mindst mulige dampe ud i omgivelserne.
  2. Vent 10 min.
  3. Skrab den opløste gele af med ex. en metalspartel.
  4. gentag hvis nødvendigt

Hvis laget er tykt, tager det længere tid eller flere gange, at opløse gellak neglelakken.

Du kan gøre opløsningstiden kortere ved at slibe "hul" i topcoaten først, med en grov fil korn 100 eller 60.

TIP til brug af remover og acetone:

Lav dine stanniol-stykker på forhånd så de er klar. Klip dem evt. med en saks.

Med pumpeflasken bliver det nemmere at væde nailwipe med én hånd og pakke staniol om.

Nailpads - nailwipes

Nailwipes - eller nailpads - er gode at bruge fordi de ikke fnugger og fordi de kan indeholde forholdsvis meget remover eller acetone.

Du kan bruge almindelig stanniol - til at pakke ind med.

Du kan også købe færdige stanniol stykker, med en nailpad - klar til brug.

Tips:

  • Slib topcoat overfladen først med en grov neglefil. Eller slib det meste væk med elektrisk neglefil, så laget der skal opløses, er så tyndt som muligt.
  • Brug en pumpeflaske til at væde nailpad
  • Klip evt. en nailpad over på midten, så passer den bedre med neglens størrelse. Der er ingen grund til, at den skal være større end neglen.
  • Pak neglen og nailpad ind i et stykke stanniol.

Slibe - file gellak af med elektrisk neglefil

Fjern hurtigt og let gellak med elektrisk neglefil

Ofte er det slet ikke nødvendigt at fjeren andet end selve gellak neglelak farven for at lægge en ny farve eller for at opfylde og lægge den samme farve.

Hvis du alligevel vil have den samme farve, er det måske nok bare at fjerne selve topcoat og måske lidt af gellak farven. Herefter kan du så opfylde med geleprodukt ind mod neglebåndet. Når det er gjort, kan du så slibe overgangen pæn inden du lægger ny gellak neglelak.

Du kan lave alt dette file arbejde med en almindelig neglefil, men med en elektrisk neglefil går arbejdet hurtigere.

Elektrisk neglefil med sandpapir ruller

Sandpapir rullerne er rigtig nemme at arbejde med. De gør præcist det samme som en almindelig neglefil med sandpapir. Bare lidt hurtigere.

Slib gellak med elektrisk neglefil med keramiske bit

At slibe med keramiske bit kræver en smule mere øvelse. Men når først har lært det, er det fantastisk effektivt og meget hurtigt. De keramiske bit kan nemlig skrælle et meget tyndt lag af ad gangen. Man sliber med keramiske bit ved at trække bitten hen over neglen. Lidt som at "skrælle gulerødder".

Man kan styre hvor meget der slibes ved at ændre hastighed, vælge grovheden af den keramiske bit og så hastigheden man trækker bitten hen over neglen. Det kræver lidt træning.

Fjern gellak neglelak med specielle opløsningskemikalier

Der findes forskellige opløsningsprodukter, der er lavet specielt til at opløse gele produkter og der med også gellak og shellac neglelak.

Produkterne gør det samme som remover og acetone. Men ofte er de lavet som en slags gele, så man på den måde kan pensle "remover" på neglen.

Fordelen er, at du ikke skal pakke negl / finger ind i stanniol. Nogle synes også, at det går hurtigere med opløsningen af gellak. Ligesom med remover og acetone kan det sagtens ske, at du skal gentage proceduren for at få al gellak opløst.

Ulempen er, at disse produkter kan svie ret meget, hvis de kommer på huden. Der er også risiko for at glemme, at det er på, og så komme til at klø sig i øjet. Skulle det ske, skylles der med rigeligt vand.

Se også disse varer

Produkt tilføjet ønskeliste
Product added to compare.
Vi anvender cookies. Ifølge GDPR lovgivningen oplyses og give samtykke til dette.
Med "OK" bekræfter du, at du er informeret og indforstået med, at vi anvender cookies.