Sæt full cover negle på med TIP GEL

Den almindelige neglelim

Måske har du prøvet at lime kunstige negle på med almindelig neglelim. På nogle negle holder det. På andre holder det mindre godt og neglen falder af. Rigtig ofte skal du være forsigtig med at tage fat, for ikke at risikere at neglen falder af.

Neglelim ødelægger let neglen

Når du skal have neglen af oplever du måske, at din egen negl har taget skade af neglelimen. Neglelimen kan sidde så godt fast, at den ødelægger overfladen af din egen naturlige negl.

Nogle gange sidder der limrester tilbage på din negl, som så skal files væk. Det ødelægger overfladen af din egen negl. At sidde med fingerne badet i acetone for at opløse limrester er også hårdt for neglen.

TIP GEL er skånsom og holdbar

Gele limen fungerer ligspm akrylgele og dualforme. Men gele limen er helt speciel fleksibel og "siliconeagtig" - også efter hærdning i uv neglelampen. Resultatet er en lim, der nærmest "suger" sig fast, forbliver fleksibel. Den pålimede full cover negl føles som en lavet gele eller akryl negl og har næsten samme styrke. En almindelig neglelim hæfter ved at binde sig helt ned i de små revner og ujævnheder i neglens overflade. Gele limen hæfter ved at slutte tæt som en basecoat.

Så nemt er det

  1. Påfør primer og lad lufttørre grundigt
  2. læg en passende mængde gele lim på full cover neglen
  3. pres full cover neglen fast på din egen negl. sørg for at gelelimen fordeler sig på hele neglen.
  4. Hærd i uvlampe 60sek. (48W+)

Tip

  • Hvis du har for meget gele lim på, kan der komme lidt ud langs neglesiden eller ved neglebånd. Det kan du let fjerne INDEN hærdning med en pensel eller korregeringspind
  • For at undgå, at neglen glider eller slipper under hærdningen inde i uvlampen, kan du lige holde på neglen de første 10 sek. Det gele du har skygget for med fingeren, hærdes bare ved at øge hærdetiden med 10 sek.

Læg gellak på

Efter hærdning, kan du let lægge en flot Gellak oven på full cover neglen. Påfør evt. primer på neglen førsk. Læg Gellak præcist som du plejer. afslut med 1-2 lag topcoat.

Få en super skarp kant

Påfør Liquid Latex Peel Off rundt om dine negle INDEN du limer full cover på. Fjern det EFTER gellak neglelakken. På den måde bliver gellak farven præcis på kun selve full cover neglen. Resultatet er en flot skarp negl uden neglelak "ved siden af". 

Sådan tager du den kunstige negle af

Gel limen hæfter virkelig godt, så det vil være meget svært, bare at sætte noget ind under neglen og vippe den af, ligesom med almindelig neglelim. Gele limen kan naturligvis opløses med remover eller acetone. Du kan også "skære" den fri med metalspartlen. Pres spartlens "kniv" ende ind under neglen og træk "kniven". Gentag og skær på den måde neglen af lidt efter lidt.

Acetone til opløsning af negle gelelim

Gelelimen opløses meget let med remover / acetone. Hvis du vælger at opløse limen på denne måde, er det derfor kun kort tid, huden udsættes for kemikalierne.

Brug metalspartlens spidse ende til at åbne lidt i siderne ved at presse den forsigtigt ind mellem neglen og den kunstige falske negl. Træk langs neglen og "skær"et par milimeter ind fra begge sider.

Placer neglen i remover / acetone. Du kan evt. skubbe metalspartlen ind i under neglen. På den måde opløses gelelimen meget let og hurtigt på ganske få sekunder.

Opløs negle gele i skål

Alle negle gele produkter kan opløses af acetone og remover.

Hvis du vælger at opløse ved at dyppe neglene i acetone, er det vigtigt, at skålen du bruger kan tåle acetone.

Ikke alle typer plast tåler acetone og opløsningsmidler.

I webshoppen har vi en mini skål, der er helt perfekt til det. Størrelsen passer perfekt. Du behøver nemlig ikke  meget væske, for at dække en negl. Hæld skålen lidt på skrå, så vil selv lidt væske let dække neglen. Og når du er færdig, kan væskerne let hældes tilbage i opbevaringsflasken. Skålen kan nemlig tåle at klemmes, så den bliver let at hælde fra.

Produkt tilføjet ønskeliste
Product added to compare.
Vi anvender cookies. Ifølge GDPR lovgivningen oplyses og give samtykke til dette.
Med "OK" bekræfter du, at du er informeret og indforstået med, at vi anvender cookies.