Forskellige typer af bit

Alle bit kan ikke det samme. De er hver især gode til forskellige slibejob eller polerjob. Her kan du læse specielt om de materialer bittene er lavet af og deres fordele og ulemper.

Sådan bruges de forskellige bit

Nederst på denne side, kan du se en video, der viser hvordan de enkelte bit anvendes.

Stangens tykkelse: Alle bit der er beregnet til elektriske neglefile har samme tykkelse stang. Udover negle bit, findes der også bit til hobbyarbejde eller professionel brug. Disse har en anden tykkelse af stangen. En neglebit har tykkelsen 2,35mm (3/32").

Pris og kvalitet: Der er store prisforskelle på bit. To ens bit, kan sagtens være meget forskellige. Der kan være forskelle i kvaliteten af materialerne. Hvor nøjagtig/skarp bitten er fremstillet. Om stangen og bitten er helt lige. Om der er små skader på bitten. Små skævheder giver rystelser/vibrationer. Det vil især være til gene for negleteknikere, der srbejder med slibning mange timer dagligt. En god skarp kvalitetsbit tjener sig hurtigt ind i slibetid.

Bittene er forskellige på:

  • Hvilket materiale
  • Facon
  • Størrelse
  • Grovhed

Materiale

Der er som udgangspunkt:

  • Sandpapir, ruller, rundeller, skiver
  • Diamat bit
  • Keramiske bit
  • Carbide/stål bit

Sandpapir

Sandpapir kender du fra de almindelige neglefile. Til den elektriske neglefil fås de som små ruller eller skiver. Det er nemt at slibe med sandpapir. Men den helt store ulempe er, at der udvikles en utrolig stor mængde gnidningsvarme, når man sliber. Faktisk kan det blive så varmt, at det "brænder" ned igemmem neglen og gør ondt. Ulempen er også, at der ikke er så mange forskellige facon at vælge imellem. Der er forskellige typer af "sandpapir".  Du kan kende forskel på farverne. Typisk er de brune, grønne, lilla eller zebra/hvid. Rullerne sættes fast på en Mandrel/sliberørs holder. Sliberørene fås også med lukket og rundet top. Skiverne klistres på en metal bit med en skive.

elektrisk-neglefil-bit-sandpapir

Sandpapir kommer i forskellig grovheder. Grovheden angives i "Grit" eller kornstørrelse. Jo højere tal, jo finere sliber de. Tallet står for hvor mange slibekorn der er på et område. Jo mindre slibekornene er, jo flere kan der være på det område.

  • Billigt
  • Nemt at slibe med
  • Forskellige grovheder
  • Ikke mange faconer
  • Rliberørene er gode til negle og hård hud (pedicure)
  • Slibeskiven er god til hård hud (pedicure)
  • Slibeskiven kan anvendes til at afkorte negle, eller slibe en flad spids.
  • Sandpapir mister hurtigt sin "grovhed"

Farveforskellen bruger nogle også til at kunne kende forskel på grovheden. Det står nemlig ikke på rullerne. Man kan så have en grovhed i en farve og en anden i en anden farve. På den måde kan man let kende forskel.

Diamant

Diamant bit fungerer ligesom sandpapir. Her er slibekornene små diamanter. Diamant er utrolig hårdt, og derfor holder diamantbitten længere end sandpapir. Diamantbir fås også i mange forskellige faconer.

  • Holder længere end sandpapir
  • Fås i mange faconer
  • Forholdsvis billige
  • Nemme at slibe med

elektrisk-neglefil-diamant-bit

Keramiske

De keramiske bit er utrolig hårde og meget skarpe. De sliber ikke. De skærer/skræller. Når man sliber, skal man trække bitten hen over overfladen i en jævn hastighed. Nærmest som en "kartoffelskræller". Hvis bitten holdes stille et sted, graver den. 

  • Utrolig skarp
  • Lang holdbarhed
  • Forholdsvis dyr
  • Fås i mange faconer
  • Udvikler ikke meget varme (da de skærer og ikke sliber)
  • Kræver lidt øvelse

elektriske-neglefile-bit-keramiske

Keramiske bit måles ikke i kornstørrelse. De fås i forskellige finheder/grovheder. Det vises med farven: XF, F, M, C, XC, 2XC, 3XC, 4XC.

Carbid/Stål

Disse bit er utrolig skarpe og stærke. Ligesom de keramiske bit, skræller/skærer de. De fås i mange forskellig legeringer. Legeringerne er det, der giver dem forskellige farver: guld, sølv, titan, grå, blå etc. De skarpeste bit, er dem, der ikke har nogen legering. Legeringen giver længere holdbarhed og beskytter overfladen.

  • Dyre bit
  • Ekstrem skarpe
  • Lang holdbarhed
  • Stort udvalg af faconer, størrelser og grovheder
  • Udvikler kun meget lidt varme
  • Kræver øvelse

elektrisk-neglefil-bit-carbide

Venstre / højre

Sandpapir og diamant sliber begge veje (omløbsretninger) Men keramiske og carbid bit sliber ofte kun den ene vej. En negletekniker sidder typisk foran kunden. På den måde kan stort set alt slibningen foregå med samme hånd hele tiden. Hvis bitten kun har en sliberetning, er de for det meste beregnet til højre hånd. Den der sliber/trækker inde fra neglen og ud - med højre hånd. Der findes også venstrehånds bit. bit og der fomdes bit der kan slibe i begge roteringsretninger. Det at bitten kan slibe i begge retninger er også en fordel, når man laver negle på sig selv, og jo er nødt til, at skifte hånd ind imellem.

rengøring

Alle bit bliver fyldt op med slibestøv. Det kender du også fra den almindelige neglefil. Det bedste til at rengøre bit med, er en messingbørste. Messing er nemlig så blødt et metal, at det ikke skader de keramsike og carbide bit.

Prisen og kvaliteten

Bit fås i alle prisklasser. Professionelle carbide bit kan let koste op mod 200kr. Prisen afhænger selvfølgelig af kvalitet, men også af hvor mange forhandler led, der skal tjene undervejs. Det kan være svært umiddelbart at se forskel på kvaliteten af bitten. Det der gør en bit dyr, er den nøjagtighed den er fremstillet med, materiale kvaliteten og i sidste ende dens skarphed. Du kender det måske fra knive. Kun kvalitets materialer kan opnå den bedste skarphed. Nøjagtigheden har betydning for at bitten sliber ens alle steder. Med omdrejningshastigheder på 20-30000. omdr/min. har det betydning, hvis en bit nogle steder kun sliber halvt så godt.

Skævheder og rystelser

En for billig bit vil have en uens overflade og derfor slibe uens. De billige bit kan også have skævheder, både i selve bitten og i stangen. Hvis bitten er skæv, vil håndstykket ryste mere og rystelserne kan give ekstra slid af lejerne i håndstykket.

Produkt tilføjet ønskeliste
Product added to compare.
Vi anvender cookies. Ifølge GDPR lovgivningen oplyses og give samtykke til dette.
Med "OK" bekræfter du, at du er informeret og indforstået med, at vi anvender cookies.